Med en sejr på 34-28 over Team Esbjerg tager de orange ligesom sidste år trofæet fra Spar Nord Bank Cup med hjem til Odense. Turneringen har vist gode takter frem mod den nye sæson. 

Der var lagt op til spænding i søndagens finalebrag mod Team Esbjerg i Spar Nord Bank Cup. Mie Højlund, Jessica Quintino, Maja Jakobsen og Althea Reinhardt var dagens oversiddere, men det forhindrede ikke Odense Håndbold i at levere en fin og helstøbt indsats. Kort før pausen skabte holdet sig et komfortabelt forspring på 17-8.

Efter pausen slap de orange ikke grebet om Team Esbjerg, hvor et stærkt kollektiv var med til at sikre sejren. Mette Tranborg var skarpretter i angrebet, og Emily Sando stod sikkert i målet med et solidt midterforsvar foran sig. Fra stregen kvitterede Kathrine Heindahl med flere gode mål, og også Stine Jørgensen leverede en stærk indsats med hele ni scoringer.

I turneringens første kamp slog Odense Håndbold tyske Buxtehuder SV, og igår i semifinalen var det sidste sæsons sølvvindere fra København Håndbold, der måtte gå fra banen med et nederlag. Turneringen og søndagens finalesejr over Team Esbjerg har vist gode takter frem mod den nye sæson.

Inden det går løs til premierekampen i HTH GO Ligaen mod Aarhus United, tager pigerne også en tur uden for Danmarks grænser. Den 22. – 27. august  spiller holdet nemlig med i The Vardar Trophy i Makedonien, og her skal truppen bl.a. møde CSM Bucuresti og Rostov-Don. I Makedonien får spillerne og trænerne mulighed for at få de sidste detaljer på plads inden den nye sæson.

Odense Håndbold spiller deres første kamp i ligaen mod Aarhus United den 3. september. Billetter kan købes her: https://odensehaandbold.safeticket.dk/events/33284-Odense_Haandbold_-_Aarhus_United/ 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *